Spring til indhold

Deltag

Tilmelding og information for deltagere i DiaUnion screening

Tilmelding

Autoantistofscreening af førstegradsslægtninge til type 1 diabetes patienter
Hjælp os med at etablere et effektivt screeningsprogram til identificering af personer i øget risiko for autoimmune sygdomme.

Med Steno Diabetes Center Copenhagen og Lunds Universitet i spidsen, har DiaUnion til formål at forske i tidlig opsporing af høj-risiko individer, der senere i livet med stor sandsynlighed vil udvikle sygdom for deraf at kunne forske i udviklingen af behandling til forebyggelse og intervention af type 1 diabetes og beslægtede autoimmune sygdomme.

Hvis du er i høj-risiko følger vi dig over en årrække, hvor du vil få mulighed for deltagelse i kliniske behandlingsforsøg, hvis vi observerer en udvikling i din sygdomsstatus.

Du kan muligvis deltage i dette forsøg, hvis du
  • Er mellem 0-40 år
  • Er søskende, barn eller forældre til en person med type 1 diabetes
  • Ikke er diagnosticeret med type 1 diabetes/monogenetisk diabetes/sekundær diabetes og ikke anvender immundæmpende medicin
Formålet med studiet

At undersøge effektiviteten af et screeningsprogram, hvor individer med øget risiko for udvikling af type 1 diabetes, cøliaki og/eller autoimmun thyroid sygdom, også kaldet TRIAD, identificeres og følges gennem måling af autoantistoffer og genetiske biomarkører.

Personer med øget risiko vil blive fulgt og hvis vi ser en udvikling på ≥2 autoantistoffer, vil vi kunne tilbyde deltagelse i kliniske behandlingsstudier.

Program og sted

Forsøget består af:

  • Én kapillær blodprøve, der kan samles hjemmefra (prik i finger).
  • Ved autoantistofpositivitet indsamles en bekræftende blodprøve på én af Steno centrene i Danmark Blodprøven analyseres også for variationer i din DNA-profil ved en genotypebestemmelse
  • Ved bekræftet autoantistofpositivitet vil deltagerne blive fulgt, over 3 år, med en årlig blodprøve.
  • Ved udvikling af ≥2 autoantistoffer, udføres en glukose tolerance test, HbA1c, autoantistofscreening samt indsamling af blodprøve til biobank hver 6. måned.
  • Personer med ≥2 autoantistoffer vil blive tilbudt deltagelse i kliniske behandlingsforsøg.

For deltagere i TRIAD studiet

Se videoen og lær hvordan du tager en blodprøve til DiaUnion TRIAD studiet: