Spring til indhold

Forskning

Screening, genetik og immunologi som værktøjer til at udvikle terapier til forebyggelse og intervention

DiaUnions vision er at skabe et center of excellence for forskning i autoimmun diabetes (type 1 diabetes, T1D), og beslægtede autoimmune sygdomme. Disse sygdomme er i dag uhelbredelige, og DiaUnions langsigtede mål er at udvikle terapier til forebyggelse og intervention til at helbrede disse sygdomme.

T1D forskningen i DiaUnion tager en ny tilgang gennem samarbejde med to beslægtede autoimmune sygdomme, cøliaki (CD) og autoimmun thyroiditis (AIT). De tre sygdomme deler HLA risikogener, hvilket medfører overlapning i prævalensen mellem sygdommene som vist i figuren herunder. CD rammer 10% og AIT op mod 30% af alle børn med T1D. Koblingen mellem T1D og beslægtede autoimmune sygdomme rummer et kæmpe, og kun i mindre omfang opdyrket, potentiale for udvikling af nye lægemidler og terapier.

Forebyggelse af T1D indebærer at der foretages en behandling for at forhindre at sygdommen udvikler sig. Der skelnes mellem primær, sekundær og tertiær forebyggelse:

I primær forebyggelse foretages en behandling før immunforsvaret aktiveres, udelukkende baseret på personens genetiske risiko målt gennem en blodprøve. Der er således ingen synlige eller målbare sygdomstegn overhovedet. I T1D svarer dette i diagrammet for sygdomsudviklingen til stadiet før T1D start. Behandlingen kan forestilles som f.eks. en vaccine, injektions- eller tabletbehandling.

I sekundær forebyggelse foretages en behandling når der er målbare sygdomstegn, men endnu ingen symptomer. I T1D svarer dette til trin 1 og 2 i diagrammet for sygdomsudviklingen, og markørerne for om man er i den forhøjede risikogruppe er udviklingen af autoantistoffer, som kan måles gennem en blodprøve. Behandlingen kan forestilles som f.eks. en vaccine, injektions- eller tabletbehandling.

I tertiær forebyggelse foretages en behandling efter symptomer er opstået og sygdommen er diagnosticeret. I T1D svarer dette til forløbet fra trin 3 og fremefter i diagrammet for sygdomsudviklingen. Symptombehandlingen er de forskellige former for insulinbehandling som tilbydes i T1D, mens en egentlig behandling, som stopper immunforsvarets angreb af beta cellerne, ligesom i primær og sekundær forebyggelse, kan forestilles som f.eks. en vaccine, injektions- eller tabletbehandling.

Jo tidligere man kan gribe ind, jo bedre, således at påvirkningen af sygdommen bliver mindst muligt, hvorfor primær forebyggelse så tidligt i livet som muligt ville være at foretrække. Da der imidlertid endnu ikke er udviklet effektive terapier til forebyggelse og intervention i T1D, og for at kunne hjælpe alle, forskes der i indgreb på alle trin i sygdomsudviklingen.

For at forske i, og på sigt udføre, forebyggende behandlinger, skal de personer som er i risiko for at udvikle T1D findes gennem screening af blodprøver.

I primær forebyggelse vil alle nyfødte skulle screenes for genetisk T1D prædisposition, hvilket kun kræver en enkelt blodprøve ved fødslen.

I sekundær forebyggelse screenes for udvikling af autoantistoffer, som for genetisk prædisponerede kan udvikle sig når som helst i livet, i T1D dog oftest i de unge år. Hvis der ikke er screenet for genetisk prædisposition, er det i princippet nødvendigt at alle får taget blodprøver med jævne mellemrum, men i praksis screener man typisk nære slægtninge til personer med T1D i en aldersgruppe hvor der er størst risiko for udvikling af T1D.

DiaUnion 1.0

Identifikation af nye biomarkører i T1D – 2 projekter

Målet med de to forskningsprojekter er at evaluere, om molekylære lipidarter mere præcist kan forudsige risikoen for, samt tidsbestemme, fremtidig udvikling af T1D. Projektet vil linke til CD og sammenligne lipidomics i de to sygdomme.

Kohorter indsamlet ved Lund University CRC i Malmø vil blive brugt til at identificere børn med høj risiko, på forskellige stadier i den patogene proces.

Blodprøver vil blive stillet til rådighed for lipidomics og cellulære flowcytometriske analyser ved Steno Diabetes Center Copenhagen, og der vil blive udviklet modeller til at forudsige hastigheden af progression til T1D, samt identificere den optimale alder til udførelse af lipidomic screening for T1D risiko.

Forundersøgelse af interregionalt offentligt screeningprogram

Målet er at etablere et demonstrationsprojekt for 2.000 børn i Region Hovedstaden og 2.000 børn i Region Skåne for at vise at det er muligt at screene for biomarkører for T1D, CD og AIT, tre sygdomme som deler associeringen med HLA-DR og DQ-risikohaplotyper.

Begrundelsen er at identificere de raske børn, som senere i livet vil udvikle en eller flere af de tre sygdomme, og tilbyde dem:

  • Tidlig diagnose for at forhindre alvorlige og livstruende sygdomskomplikationer.
  • Psykosocial støtte som forberedelse til at håndtere sygdommen, når diagnosen er stillet uden symptomer.
  • Deltagelse i kliniske forebyggelsesforsøg

DiaUnion 2.0

Baseret på aktiviteterne i DiaUnion 1.0 er det næste trin i DiaUnion 2.0 at etablere et offentligt screeningsprogram som grundlag for avancerede forebyggelses- og interventionsstudier.

DiaUnion 2.0 er under planlægning