Type 1 diabetes (T1D) er en af de mest udbredte kroniske sygdomme. Sygdommen lægger en livsvarig stor byrde på patienten og den nærmeste familie og udløser betydelige samfundsmæssige omkostninger.
Forebyggende terapier under udvikling kræver opsporing af personer med risiko for at udvikle T1D gennem screening for biomarkører. Etablering af screeningsprogrammer er en kritisk opgave og udgør i øjeblikket en flaskehals for identifikation af personer i risiko og dermed også for udvikling af nye lægemidler.
En væsentlig årsag til at screening for T1D endnu ikke er udbredt, er den etiske problemstilling ved at screene for en sygdom som ikke kan helbredes. Men med fremkomsten af lægemidler, som kan udskyde diagnosen, stiller sagen sig måske anderledes. Denne debat tager vi mellem patienter, etikere, forskere, politikere og industrien.
OPLÆGSHOLDER
Jesper Johannesen, professor, Steno Diabetes Center Copenhagen
MODERATOR
Karen-Helene Hjort, Nyhedsvært, TV 2
PANEL
Sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune, Sisse Marie Welling
Professor i etik, Thomas Søbirk Petersen
DiaLab (Dansk Erhverv) formand Henrik Christensen
Diabetesforeningen, forskningschef Tanja Thybo
Type 1 Tænketank for diabetes, forkvinde Tine Filges
Professor, Steno Diabetes Center Copenhagen, Jesper Johannesen