Autoimmune Sygdomme
I DiaUnion har vi fokus på type-1 diabetes, cøliaki og thyroideasygdom
Autoimmune sygdomme opstår, når kroppens immunforsvar fejlagtigt opfatter kroppens egne celler og organer som fremmede. I stedet for at beskytte kroppen, begynder immunforsvaret at angribe dens egne væv. Det kan påvirke vigtige funktioner i kroppen, såsom hormonproduktion eller optagelse af næringsstoffer. Eksempler på almindelige autoimmune sygdomme er type 1-diabetes, cøliaki (glutenintolerans) og autoimmun thyroideasygdom (betændelse i skjoldbruskkirtlen).
Risikoen for at udvikle disse sygdomme kan opdages gennem en simpel blodprøve. Her analyseres blodet for såkaldte autoantistoffer – proteiner, som immunforsvaret danner, og som retter sig mod kroppens egne væv. Disse autoantistoffer fungerer som markører for autoimmun aktivitet og kan være til stede længe før symptomerne opstår.
Da sygdommene ofte udvikler sig uden tydelige symptomer i de tidlige stadier, er det svært at opdage dem uden tidlig opsporing. Nye sygdomsbremsende behandlinger er på vej for type 1-diabetes og en tidlig diagnose og opfølgning kan mindske risikoen for alvorlige komplikationer og bidrage til en bedre livskvalitet.
Tidlig opsporing giver desuden vigtig viden til forskningen. Ved at identificere personer med risikomarkører i et tidligt stadie, kan forskere opnå en bedre forståelse af sygdomsudviklingen, hvilket kan føre til nye behandlinger og forebyggende indsatser
Om type 1-diabetes
Type 1-diabetes (T1D) er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar ødelægger de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Insulin er nødvendigt for, at glukose (blodsukker) kan optages i kroppens celler som energi.
Sygdommen debuterer ofte i barndommen eller teenageårene og er ikke livsstilsrelateret. Den kan hverken forebygges eller helbredes gennem kost eller motion.
De første symptomer på T1D kan være uspecifikke og forveksles med andre tilstande, og der er derfor risiko for, at sygdommen i starten bliver overset eller fejldiagnosticeret. Typiske symptomer, som kan forekomme enkeltvist, er:
Mange oplever et pludseligt sygdomsudbrud, som kræver akut indlæggelse og insulinbehandling. Uden hurtig behandling kan sygdommen føre til alvorlige komplikationer som diabetisk ketoacidose (DKA).
For yderligere information henvises til Diabetesforeningen.
Stadier af type 1-diabetes
Uddviklingen af type 1-diabetes (T1D) starter længe før, diagnosen stilles – når immunforsvaret aktiveres og begynder at angribe betacellerne. Årsagen til denne reaktion er ikke fuldt afdækket, men forskning peger på, at både arvelige faktorer og miljøpåvirkninger (f.eks. virusinfektioner) spiller en rolle. Førstegradsslægtninge har op til 15 gange højere risiko for at udvikle T1D.
Udviklingen af sygdommen kan inddeles i tre stadier:
– Stadie 1–2: En eller flere diabetesrelaterede autoantistoffer er til stede, men der er endnu ingen symptomer.
– Stadie 3: Kliniske symptomer opstår, og T1D diagnosen stilles.
Næsten alle personer med to eller flere diabetesrelaterede autoantistoffer vil på et tidspunkt udvikle T1D.
Om cøliaki
Cøliaki er en kronisk autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar fejlagtigt angriber cellerne i tyndtarmen. Sygdommen opstår ved indtagelse af fødevarer, der indeholder gluten – et protein, som findes i blandt andet hvede, rug og byg. Derfor omtales cøliaki også som glutenintolerans. De typiske symptomer på cøliaki er:
Når personer med cøliaki spiser mad, der indeholder gluten, udløses en inflammatorisk reaktion, som beskadiger tyndtarmens såkaldte tarmlud. Dette reducerer tarmens evne til at optage vigtige næringsstoffer såsom vitaminer og mineraler fra maden. For at vurdere graden af skade på tyndtarmens slimhinde hos personer med mistanke om cøliaki anvendes et system kaldet Marsh-skalaen. Jo højere op på Marsh-skalaen, desto større er sygdomsrisikoen.
Sygdommen optræder ofte i barndommen, og den eneste behandling er en strikt glutenfri kost. Ved at undgå gluten kan tyndtarmen komme sig og hele, og symptomerne aftager. Ubehandlet cøliaki kan føre til komplikationer såsom lavt blodtal, knogleskørhed, fertilitetsproblemer samt øget risiko for kræft, særligt lymfom.
For yderligere information henvises til Dansk Cøliakiforening.
Om autoimmun thyroideasygdom
Denne sygdom kaldes også Hashimotos sygdom og er en kronisk betændelsestilstand, som ødelægger cellerne i skjoldbruskkirtlen. Den sidder på halsen og producerer hormoner, der regulerer kroppens stofskifte og spiller en vigtig rolle for normal vækst og pubertet. Betændelsen kan føre til både overproduktion og underproduktion af skjoldbruskkirtelhormon.
Sygdommen er mere almindelig hos kvinder og opstår oftest i voksenalderen, men kan også forekomme hos børn. Hvis der i forvejen er autoimmune sygdomme i familien, er risikoen for at udvikle autoimmun thyroideasygdom højere.
Symptomerne kan være uspecifikke hos børn, men de mest almindelige er:
For yderligere information henvises til Stofskifteforeningen.
