Spring til indhold

Samfund

Hvordan påvirker type 1-diabetes vores samfund, og hvad kan vi gøre for at forebygge og helbrede den?

Et stigende antal mennesker rammes af type 1-diabetes (T1D), og alene i Danmark anslås de samlede samfundsøkonomiske omkostninger til ca. 2 milliarder DKK om året.

I modsætning til type 2-diabetes er T1D ikke en livsstilssygdom og kan ikke forebygges gennem livsstilsændringer. Den kræver livslang insulinbehandling.

DiaUnions program for tidlig opsporing er et vigtigt skridt i retning af det endelige mål: at forebygge og på sigt helbrede T1D. Denne autoimmune sygdom udvikler sig ofte over flere år, før symptomer viser sig, og diagnosen stilles.

Nye lægemidler under udvikling har potentiale til at forsinke den kliniske debut af sygdommen. Det kræver, at personer identificeres i de tidlige stadier af T1D, før symptomerne opstår, hvilket netop er formålet med DiaUnions program for tidlig opsporing.

Jo tidligere man griber ind, desto bedre er chancerne for at bremse sygdommens udvikling og dermed forbedre livskvaliteten markant, især for børn med T1D.

Screeningsprogrammet hjælper også med at identificere risikoen for relaterede autoimmune sygdomme som cøliaki (glutenintolerans) og autoimmun thyroideasygdom.

Type 1-diabetes i vækst

Flere mennesker udvikler type 1-diabetes (T1D), og sygdommen ses af ukendte årsager hos stadig yngre børn.

  • I Danmark lever ca. 34.560 personer med T1D, mens antallet i Sverige er omkring 50.000.
  • Sverige har en af verdens højeste forekomster af T1D blandt børn – kun overgået af Finland. Næsten 8.000 svenske børn under 18 år lever med T1D, og der kommer ca. 1.000 nye tilfælde om året (Barndiabetesfonden)
  • I Danmark diagnosticeres ca. 9 børn under 20 år med T1D hver uge – svarende til ca. 468 nye tilfælde årligt (Diabetesforeningen)


Det er særligt bekymrende, at T1D er blevet en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt børn i Norden, og at sygdommen rammer stadig yngre børn.

Tabellen nedenfor viser forekomsten i udvalgte lande. Bortset fra Finland, som har en usædvanlig høj forekomst, har ca. 500 ud af 100.000 mennesker T1D, svarende til 0,5 % af befolkningen. Baseret på denne forekomst estimeres det, at 2,2 millioner mennesker i EU og 3,7 millioner i hele Europa lever med T1D.

Antallet af nye T1D-tilfælde (incidens) stiger globalt, men raterne varierer betydeligt mellem regioner. Årsagerne til stigningen er stadig uklare, men den hurtige stigning over tid tyder på, at genetik alene ikke kan forklare udviklingen. Andre faktorer kan også spille en rolle, herunder miljøpåvirkninger eller faldende forekomst af infektioner i vestlige lande (hygiejnehypotesen).

Behandlingsmål

I Danmark og Sverige opnår kun 25-30% af personer med type 1-diabetes (T1D) de ønskede behandlingsmål. Derfor er det afgørende fortsat at fokusere på forskning, ny teknologi og politisk støtte til både patienter og sundhedsvæsenet.

Grundstenen i vurderingen af behandlingsudbytte for personer med T1D er at opnå optimal blodsukkerkontrol. Periodisk måling af langtidsblodsukker (HbA1c) er stadig standarden for vurdering af langtidsglukoseniveau.

Det er komplekst at leve med T1D, og patienten skal:

  • Måle sit blodsukker flere gange dagligt med blodsukkerapparat eller glukosesensor (CGM).
  • Indsprøjte insulin dagligt via pen eller pumpe.
  • Justere kost og fysisk aktivitet løbende.


Observationer i specifikke lande:
Internationale registre fremhæver de vedvarende udfordringer. Både europæiske og amerikanske data viser, at teenagere har sværest ved at opnå målene for blodsukkerkontrol.

Sverige: Her er målet <52 mmol/mol, og statistik fra det Nationella Diabetesregistret viser, at under 30% når målet. faldende forekomst af infektioner i vestlige lande (hygiejnehypotesen).

Danmark: Data fra Dansk Diabetes Database viser, at under 25% af patienterne når det nationale behandlingsmål (HbA1c ≤ 53 mmol/mol).

Dokumentation for HbA1c-mål

HbA1c afspejler det gennemsnitlige blodsukkerniveau over de seneste 2–3 måneder og har i årtier været den primære måleenhed for glykæmisk kontrol. Den banebrydende undersøgelse DCCT (Diabetes Control and Complications Trial) og efterfølgende opfølgningsstudier har vist, at målopfyldelse reducerer risikoen for komplikationer som øjensygdomme, nyresygdom og nerveskader med 50–76%.

Blodsukkerkontrol

Målet med nuværende behandlinger er at holde blodsukkeret så tæt på normalt som muligt. For lavt blodsukker kan føre til insulinchok eller koma – for højt blodsukker øger risikoen for diabetisk ketoacidose (DKA).

Moderne glukosesensorer (CGM) giver yderligere data såsom: tid inden for målområdet (TIR); tid over og under området; gennemsnitlige glukoseniveauer og blodsukkervariation.

Disse parametre gør det muligt at vurdere blodsukkerkontrollen mere præcist og hjælper både patienter og sundhedspersonale.

Samfundsøkonomisk betydning

Omkostningerne ved type 1-diabetes (T1D) er store, og det er vigtigt at inkludere alle aspekter for at forstå det fulde billede. Rapporter viser, at de største udgifter kommer fra hospitalsindlæggelser – både ved akutte og kroniske komplikationer.

Den samlede økonomiske byrde for både børn og voksne i USA er ca. 30 mia. USD årligt. I Europa er det tilsvarende, ca. 30 mia. USD om året. Når disse tal anvendes globalt, anslås de samlede årlige omkostninger ved T1D at være ca. 90 mia. USD.

  • Direkte medicinske omkostninger (rød) inkluderer medicin, udstyr, lægebesøg, indlæggelser og pleje. stays, and nursing care.
  • Direkte ikke-medicinske omkostninger (gul) inkluderer transport, specialpleje, støttepersonale.
  • Indirekte omkostninger (blå) omfatter tabt arbejdsfortjeneste, fravær, invaliditet og forsikringsudgifter.


Dertil kommer betydelige indirekte omkostninger relateret til nedsat livskvalitet, men disse er ofte udeladt på grund af manglende økonomiske data.

Screening som forebyggelse

I forbindelse med lanceringen af DiaUnion 2.0 udtalte Lars Gaardhøj, Regionsrådsformand i Region Hovedstaden:

”Det er et meget banebrydende projekt vi står overfor. Ikke alene vil projektet åbne op for udskudt sygdomsudvikling hos tusindvis af børn og unge, men derudover er det meget markant, at vi for første gang kan forsinke én af de mange invaliderende autoimmune sygdomme som flere og flere rammes af.”

På europæisk niveau samarbejder DiaUnion med andre initiativer, herunder European Diabetes Forum og EDENT1FI  for at fremme tidlig opsporing af type 1-diabetes (T1D).

DiaUnion tilbyder screening til børn i den brede befolkning i Skåne. Da sygdommen kan være arvelig, tilbydes screening i Danmark til nære familiemedlemmer til personer med T1D, herunder søskende, børn og forældre under 40 år.

Formålet med tidlig opsporing er at:

  • Reducere risikoen for diabetisk ketoacidose (DKA) og andre alvorlige følgesygdomme
  • Forbedre blodsukkerkontrollen efter diagnose
  • Hjælpe personer og familier med at forberede sig på et liv med T1D
  • Øge mulighederne for tidlig intervention

Stadier i udviklingen af type 1-diabetes

Type 1-diabetes (T1D) kan opstå i alle aldre, men forekommer oftest i barndommen eller ungdomsårene. Sygdommen udvikler sig i stadier, og nye forebyggende behandlinger har vist effekt i at forlænge sen fase 2/tidlig fase 3 – og dermed udskyde den kliniske debut.

Disse stadier vurderes som det optimale vindue for at forhindre udviklingen af T1D.

Mød DiaUnion 

I de seneste år har DiaUnion deltaget i en række internationale konferencer, herunder EASD, IDS, samt offentlige arrangementer som Folkemødet and World Diabetes Day Skåne.

Vi deltager igen i 2025 og glæder os til at møde endnu flere mennesker, som brænder for at forebygge og behandle type 1-diabetes!