Samfund
Hvordan påvirker type 1-diabetes vores samfund, og hvad kan vi gøre for at forebygge og helbrede den?
Et stigende antal mennesker rammes af type 1-diabetes (T1D). I Danmark anslås det at koste samfundet ca. 2 milliarder DKK om året, ifølge Statens Institut for Folkesundhed. Tallet udgør merudgifter til sundhedsvæsenet og produktionstab for dem der rammes af T1D. Altså er det ikke inkl. produktionstab for forældre til børn med sygdommen.
DiaUnions program for tidlig opsporing er et vigtigt skridt i retning af et ultimativt mål om at forebygge og på sigt helbrede type 1-diabetes. Jo tidligere man griber ind, desto bedre er chancerne for at bremse sygdommens udvikling og dermed forbedre livskvaliteten markant, især for børn med T1D og deres familier.
Nye lægemidler som kan forsinke den kliniske debut af sygdommen er blevet godkendt i Europa. Men de kræver, at personer identificeres i de tidlige stadier af T1D, før symptomerne opstår, hvilket programmer for tidlig opsporing bidrager til.
I modsætning til type 2-diabetes er T1D ikke en livsstilssygdom og kan ikke forebygges gennem livsstilsændringer. Det er en autoimmun sygdom, som ofte udvikler sig over flere år før symptomer viser sig, og diagnosen stilles. T1D kræver livslang insulinbehandling og kun 25-30% af personer med sygdommen når de ønskede behandlingsmål.
DiaUnion tester samtidig for risikoen for relaterede autoimmune sygdomme som cøliaki (glutenintolerans) og autoimmun thyroideasygdom.
Type 1-diabetes i vækst
Vi oplever en stigning af mennesker, der udvikler type 1-diabetes (T1D) og det er særligt bekymrende, at T1D er blevet en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt børn i Norden og at sygdommen rammer stadig yngre børn.
I Danmark lever ca. 36.000 personer med T1D og næsten hver dag diagnosticeres et barn med sygdommen (Diabetesforeningen).
Antallet af nye T1D-tilfælde stiger også globalt, men raterne varierer betydeligt mellem lande. Årsagerne til stigningen er stadig uklare, men den hurtige stigning over tid tyder på, at genetik alene ikke kan forklare udviklingen. Andre faktorer kan også spille en rolle, herunder miljøpåvirkninger eller faldende forekomst af infektioner i vestlige lande.
Tabellen nedenfor viser forekomsten i udvalgte lande. Bortset fra Finland, som har en usædvanlig høj forekomst, har ca. 500 ud af 100.000 mennesker T1D, svarende til 0,5 % af befolkningen. Baseret på denne forekomst estimeres det, at 2,2 millioner mennesker i EU og 3,7 millioner i hele Europa lever med T1D.
Behandlingsmål
I hele Norden er det en udfordring at personer med type 1-diabetes (T1D) ikke når de ønskede behandlingsmål. Derfor er det afgørende fortsat at fokusere på forskning, ny teknologi og politisk støtte til både patienter og sundhedsvæsenet.
Målet med nuværende behandlinger er at holde blodsukkeret så tæt på normalt som muligt. For lavt blodsukker kan føre til insulinchok eller koma – for højt blodsukker øger risikoen for diabetisk ketoacidose (DKA).
Grundstenen i vurderingen af behandlingsudbytte for personer med T1D er at opnå optimal blodsukkerkontrol. Periodisk måling af langtidsblodsukker (HbA1c) er stadig standarden for vurdering af langtidsglukoseniveau.
HbA1c afspejler det gennemsnitlige blodsukkerniveau over de seneste 2–3 måneder og har i årtier været den primære måleenhed for glykæmisk kontrol. Den banebrydende undersøgelse DCCT (Diabetes Control and Complications Trial) og efterfølgende opfølgningsstudier har vist, at målopfyldelse reducerer risikoen for komplikationer som øjensygdomme, nyresygdom og nerveskader med 50–76%.
Data fra Dansk Diabetes Database viser, at kun 25-30% af patienterne når det nationale behandlingsmål (HbA1c ≤ 53 mmol/mol).
Se tal fra Sverige.
Blodsukkerkontrol
Internationale registre fremhæver også de vedvarende udfordringer. Både europæiske og amerikanske data viser, at teenagere har sværest ved at opnå målene for blodsukkerkontrol.
Det er komplekst at leve med type 1-diabetes, hvor der dagligt skal:
• Måles blodsukker flere gange med blodsukkerapparat eller glukosesensor (CGM).
• Indsprøjtes insulin via pen eller pumpe.
• Justeres kost og fysisk aktivitet løbende.
Moderne glukosesensorer giver yderligere data såsom: tid inden for målområdet (TIR); tid over og under området; gennemsnitlige glukoseniveauer og blodsukkervariation.
Disse parametre gør det muligt at vurdere blodsukkerkontrollen mere præcist og hjælper både patienter og sundhedspersonale.
Tidlig opsporing som forebyggelse
I forbindelse med lanceringen af DiaUnion 2.0 udtalte Lars Gaardhøj, Regionsrådsformand i Region Hovedstaden:
”Det er et meget banebrydende projekt vi står overfor. Ikke alene vil projektet åbne op for udskudt sygdomsudvikling hos tusindvis af børn og unge, men derudover er det meget markant, at vi for første gang kan forsinke én af de mange invaliderende autoimmune sygdomme som flere og flere rammes af.”
Da type 1-diabetes (T1D) kan være arvelig, tilbydes tidlig opsporing i Danmark til nære familiemedlemmer til personer med sygdommen, herunder søskende, børn og forældre under 40 år.
I Danmark er DiaUnion en del af Alliancen for T1Dlig opsporing som opfordrer til politisk handling med konkrete anbefalinger:
1. Etablér et nationalt, risikobaseret tilbud om tidlig opsporing af type 1-diabetes til børn
2. Etablér et midlertidigt catch-up-opsporings¬ program for unge og voksne i øget risiko
3. Udarbejd nationale faglige retnings¬ linjer for opsporing, opfølgning og behandling af tidlige stadier af type 1-diabetes
4. Styrk rådgivning og støtte til familier med tidlige stadier af type 1-diabetes
5. Iværksæt en national informations¬ indsats om tidlig opsporing af type 1-diabetes
På europæisk niveau samarbejder DiaUnion med andre initiativer, herunder European Diabetes Forum og EDENT1FI for at fremme tidlig opsporing af T1D.
