Spring til indhold
Home » Blog » Alliancen for T1Dlig opsporing er en realitet!

Alliancen for T1Dlig opsporing er en realitet!

Ved årets Folkemøde samlede vi politikere, sundhedsprofessionelle, patientorganisationer og forskere og tog hul på samtalen om tidlig opsporing af type 1-diabetes – for at give børn og familier en bedre start på livet med diabetes.

Samtidig lancerede vi Alliancen for T1Dlig opsporing! Alliancen er et partnerskab mellem Steno Diabetes Center Copenhagen, Diabetesforeningen, Type1 – tænketank for type 1-diabetes, Sanofi, Medicon Valley Alliance og DiaUnion.

Målet er klart: Vi arbejder for, at børn og nære pårørende til personer med type 1-diabetes får mulighed for tidlig opsporing – før sygdommen bryder ud. Det kan være med til at sikre en blidere og tryggere overgang til livet med type 1-diabetes – og vigtigst af alt, hjælpe med at forebygge alvorlige komplikationer. Tak til alle, der deltog og delte viden, historier og håb på Folkemødet.

Og det er kun begyndelsen. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet og invitere endnu flere med om bord i kampen for et sundere og tryggere liv med type 1-diabetes – for dem, der er ramt, og deres familier.

📷 Finn Stensbjerg Kristensen, Flemming Pociot, A. Gabriel Johannessen, Tanja Thybo, Linda H. Raimond.