Spring til indhold
Home » Blog » Tidlig opsporing af type 1-diabetes på dagsordenen i Europa-Parlamentet

Tidlig opsporing af type 1-diabetes på dagsordenen i Europa-Parlamentet

Til en høring den 4. november var der fokus på, hvordan tidlig opsporing og en bedre forståelse af type 1-diabetes (T1D), før den kliniske diagnose stilles, kan bane vejen for mere personlige behandlinger.

Eventet satte også spot på, hvordan styrkelse af EU’s økosystem for life science og klinisk forskning kan give mennesker med T1D og deres familier de bedst mulige fremtidsudsigter.

En vigtig del af programmet var de rørende personlige fortællinger om, hvordan det er at leve med T1D – og hvordan sygdommen, når den ikke opdages i tide, kan få et kompliceret og traumatiserende forløb. Jurgen Vercauteren modererede samtalen med mange stærke beretninger – herunder fra MEP Niels Flemming Hansen, som delte sin egen oplevelse med at få diagnosen, samt fra Maria Hartmann Tørnes og hendes datter, som rejste til Bruxelles for at tale om de udfordringer, der følger med at leve godt med type 1-diabetes – selv i et stærkt sundhedssystem som det danske.

DiaUnion var meget stolt af at være på programmet, hvor Finn Stensbjerg Kristensen præsenterede, hvordan 107.700 personer alene i Danmark og Sverige lever med T1D – med en anslået årlig samfundsomkostning på 1,7 milliarder euro!

Indtil nu har næsten 7.000 børn og unge deltaget i DiaUnions programmer for tidlig opsporing, og det ultimative mål er at etablere nationale programmer i tæt samarbejde med alle partnere, herunder Alliancen for T1Dlig Opsporing.

Høringen tydeliggjorde også, at stærkt europæisk samarbejde er afgørende. Lande som Italien, Belgien og Tyskland tager allerede vigtige skridt i retning af at udvikle programmer for tidlig opsporing – tak til Emanuele Bosi for at dele de italienske erfaringer.

En stor tak til co-chairs Chantal Mathieu, Stine Bosse, Romana Jerković og det danske EU-formandskab 2025 for værtskabet – samt til arrangørerne European Diabetes Forum (EUDF) og EDENT1FI. Sammen har vi bidraget til at skabe håb for, at vi sammen kan forbedre liv og åbne nye muligheder for mennesker med T1D i hele Europa!

Mere info fra høringen i Bruxelles:

🎦 Video from the European Diabetes Forum (3 min)

🔗 Europe’s moment to lead on Type 1 Diabetes Early Detection