Hvad sker der, når personer med øget risiko for type 1-diabetes identificeres tidligt og følges over tid? Et nyt studie publiceret i Diabetes, Obesity and Metabolism giver en vigtig del af svaret.
Gennem en enkelt test for autoantistoffer i barndommen og langvarig opfølgning via nationale registre har DiaUnion 1.0-projektet fulgt mere end 1.400 søskende til børn med T1D. Studiet viste, at tilstedeværelsen af specifikke autoantistoffer var stærkt forbundet med senere udvikling af sygdommen. Forskerne fandt desuden, at personer med flere autoantistoffer havde en markant højere risiko for på længere sigt at udvikle klinisk type 1-diabetes sammenlignet med personer uden autoantistoffer.
Forskerne undersøgte også markører forbundet med cøliaki og autoimmun thyroideasygdom og fandt, at børn havde større sandsynlighed for at udvikle T1D, hvis de havde udviklet autoantistoffer relateret til disse sygdomme. Resultaterne understreger værdien af kombineret screening for autoimmune sygdomme og viser, at tegn på T1D kan identificeres mange år før symptomerne opstår og længe før sygdommen diagnosticeres klinisk.
Fundene understøtter et af DiaUnions centrale mål: at muliggøre tidligere opsporing af personer med øget risiko for T1D og skabe bedre muligheder for opfølgning, øget sygdomsbevidsthed og i sidste ende tidligere intervention.
Efterhånden som sygdomsmodificerende behandlinger bliver en realitet, bliver værdien af at identificere T1D før klinisk sygdomsdebut stadig tydeligere. Denne forskning bidrager til den voksende evidens for, at tidlig opsporing kan spille en vigtig rolle i fremtidens håndtering af sygdommen.
Stort tillykke til alle forskerne bag dette vigtige bidrag fra DiaUnion-samarbejdet.
Læs publikationen her: https://doi.org/10.1111/dom.71194
